Det handler ikke om at kunne synge smukt, have den perfekte krop eller få 12 i engelsk 

Livet tilbyder dig alt. Store og små øjeblikke.  Smukke og grimme kapitler. Mørke og lys.

Når de mørkere tider kommer og livet presser os, er det helt naturligt at føle at det der sker, er noget der er imod os. At livet er imod os. Det er så naturligt at pege ud på verden og de andre, når vi har det svært. Og det er så styrkende og befriende at opleve at du selv kan gøre noget, og være på en måde i livet der giver dig det du har brug for og det du længes efter eller ønsker.

Derfor er der nogle livsvigtige indre værktøjer der skal til, som ikke handler om at kunne synge smukt, have den perfekte krop eller få 12 i engelsk osv.

Børn og unge har brug for at lære og integrere indre værktøjer i dem selv, som bliver deres indrestyring – så de kan tackle livets pukler – også når vi ikke er tilstede som voksne.

At veje nok i værdi

I eksamenstider som der fx er lige nu, hvor præstationer bliver vejet og målt, og tallene flyver om ørerne på de unge derude, bliver jeg igen mindet om hvad der er vigtige lifeskills.

Hvad har vi brug for som mennesker gennem et liv, for at leve i balance? Og især når vi er ude af balance – at kunne finde tilbage igen på begge ben.

Hvilke kvaliteter mener du at børn og unge har mest brug for at lære til at leve deres liv?

Er det evnen til at have empati?

Modet til at turde gå igennem svære ting?

Kvaliteten ved at kunne acceptere?

Være respektfuld?

Kunne tilgive?

Være handlekraftig?

Mærke og sætte sine grænser?

Vise sårbarhed? Ærlighed?

At være tillidsfuld?  osv.

Der er nok lige så mange svar, som der er typer af personligheder. Og svar udfra de erfaringer livet har givet os.

Hvad skal dit barn have med sig?

Det kræver en dybere selvransagelse at prioritere hvilke kvaliteter og værdier du vil sætte højest. Måske har du reflekteret over det før, eller livet har vist dig hvad der er mest vigtigt for dig.  I kriser kan der ofte vise sig tydelige eksempler på, hvad der dybest set er vigtigt for dig. Fx. bliver din pæne forhave og rene hjem mindre vigtigt, og nærvær og relationer kommer frem i forreste kammer af dit hjerte.

❞ Uanset hvor vigtige dine værdier er for dig, må du aldrig lade dem være vigtigere end de mennesker, du elsker. Hvis det sker, er der ikke længere tale om værdier, men om ideologier og fundamentalisme ❞  – Jesper Juul 

For mange regler – for lidt værdier 

Det er vigtigt at vide og kende til sine værdier – både som forældre og som fagperson med børn og unge.
For det præger hele din adfærd , din væren,  dine handlinger og ikke mindst, så er det din styrepind i den rette retning, når du bliver i tvivl om hvad der fx er rigtigt og forkert, i situationer med dit barn.

Min oplevelse som familieterapeut er at vi bliver mere regelstyrede og autoritære, når vi ikke lever udfra vores værdier, og dermed bliver vores relation og kontakt med vores teenager ringere og der kommer mere afstand.

Jo hurtigere vi tillader livet at gå – jo sværere er det at mærke sig selv. Mærke hvad der betyder noget. Vi bliver hurtige i vores kommunikation og snapper af vores børn. Vi bliver utålmodige og curler dem, fordi det er hurtigere lige i situationen end at stoppe op og lære dem at kunne selv. Vi pakker vores børn ind i bomuld og vat, fordi vi ikke giver os selv tiden og muligheden for at udvikle vores egen tillid.

Vi spørger dem om deres performance og resultater istedet for hvordan de har det. Fordi vi selv lever et arbejdsliv og måske personligt liv med det ydre fokus.

Hør denne TED talk med inspirerende Julie Lythcott-Haims, forfatter og underviser på Stanford University  

Hun taler om hvad der skal til for at ens børn får succes i livet. Og hvordan vi som forældre kan stå i vejen for deres udvikling. Og om hvordan forskning på Harvard Studies viser at glæde i et menneskes voksenliv kommer af den kærlighed man får og fik i sit liv. Ubetinget kærlighed.

For de fleste forældre opleves det at elske sit barn som en helt anden universel kærlighed end andre følelser de før har mærket. Kærligheden er ofte dyb og ubetinget. Det er ikke altid at kærligheden kommer igennem til ens barn – gennem de handlinger og adfærd man har. Nogle forældre har et ekstra stort behov for tryghed, sikkerhed og derved have kontrol med de ting, deres barn og teenager gør. De (over)beskytter deres barn, fra alt usikkert de forudser kan have ubehagelige konsekvenser, og disse konsekvenser ser de i mange ting.

Dit barn er ikke et bonsai-træ du kan finklippe og rette på så det står perfekt. Børn er vilde blomster der skal have fred til at udvikle sig som dem de er 

– Julie Lythcott-Haims

Gå langsomt og mærk dine værdier

Jo langsommere vi giver plads til vi kan være i vores hverdag – jo mere kan vi høre, se, smage og mærke. Du opdager glæden ved de små fine øjeblikke, når du giver dig selv lov til at stoppe hamsterhjulet og være i dette øjeblik. Jeg har ikke tid siger du måske til dig selv. Eller liiiige om lidt så stopper jeg op og skaber et liv hvor der er mere balance. Men hvad venter du på? Der kommer sjældent nogen udefra og stopper en. Livet gør med de kriser vi kan komme ind i. Og vores børns udfordringer og smerte i livet kan tvinge os til at stoppe op.

Mine værdier har flyttet sig en del de sidste år. Jeg har været igennem flere svære perioder, og det har rykket rundt på nogle prioriteringer. Nu er de vigtigste kvaliteter og værdier de her for mig:

TillidAt give og have tillid til mine børn. Og når den ryger – så tage ansvaret på mig, for at genskabe tilliden igen.

Ligeværdighed : At se mennesker – store som små – som kompetente bevidste mennesker, der har de ressourcer der skal til.

EmpatiAt blive ved med at udvikle min empati gennem livet, og vise mine børn hvordan nysgerrighed og empati giver ens relationer større kvalitet.

 

REFLEKSION:  

Værdier kan godt diskuteres og vejes i vægt. Men vi kan som sådan ikke diskutere om hvilke der er mest rigtige. Det er så forskelligt, hvordan vi mærker dem influere i vores liv.  Og de kan skifte gennem livet efter hvad vi går igennem af ups and downs.

⫸ Hvilke værdier og kvaliteter betyder noget for dig?

⫸ Hvem skal du være med dine børn, for at vise dem de værdier der betyder noget for dig. Hvilken måde at kommunikere på? Hvilken adfærd?

⫸ Er der nogle justeringer du kan gøre – så de værdier der er vigtige for dig bliver mere tydelige i dit liv og i dine valg?

Tag et stykke papir og en blyant og skriv ned. Det forstærker det du reflekterer over og mærker.

Jeg kan varmt anbefale Jesper Juuls bog FØRERULVE der handler om at tage personligt lederskab i familien – gennem at kende sine værdier.  Han skriver blandt andet :

  Vi skal tænke over, hvilke værdier vi som forældre vil have i vores familie, og bud fra Jesper Juul er ligeværdighed, integritet, autenticitet og personlig ansvarlighed.

Når vi er tro over for os selv som forældre og par, bliver det lettere for vore børn at være i hverdagens dilemmaer, og vi voksne får måske nemmere ved at tage lederskabet, når vores grundværdier er i orden. Det bliver svært for børn og i og for sig også for voksne, at være i en familie hvor værdierne skifter fra dag til dag. 

Jeg ønsker dig god fornøjelse med din relation med din teenager 

/ Pia Beck, Hverdagens Helte

SE VORES ONLINESHOP HER MED GUIDES, E-BØGER OG LYDGUIDES TIL UNGE OG FORÆLDRE [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://hverdagens-helte-shop.selz.com/”]SE MERE HER >>[/button]

 
 
 
Læs flere af vores blogindlæg og artikler [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://www.hverdagenshelte.com/hverdagenshelte-blog/”] HER >>[/button]
 
 
Se vores kalender for næste foredrag, kurser og events [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://www.hverdagenshelte.com/#section-5858″] HER >>[/button]
 
 
Modtag vores nyhedsbrev med guides og artikler for forældre og fagfolk, og nyheder fra os om events mm.  [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://hverdagenshelte.us1.list-manage.com/subscribe?u=7b5a37f7c8be51f41b80358e1&id=44f81c92b8″] HER >>[/button]