Hvad skal der til for at du/I kan trives endnu bedre i dette nye år med mere mod og tillid?

Hvad skal der til for at tage livsglæden i egen hånd?

Det jeg har samlet op i mit liv og min erfaring som unge-og familiecoach peger ind på en essens af disse ting…

1 Udvikle medfølelsen for dig selv og andre – hver dag. 

Behandle dig selv som et barn du elsker. Være omsorgsfuld og kærlig i dine handlinger og tanker. Ikke dømme dine følelser så forkerte eller skælde dig selv ud, for at have de følelser du har.

Lad det du mærker i dig – være der som det er. 

Find i dig selv et indre sted af kærlighed. Kom derfra  i stedet for frygt.

Hver dag – hvert øjeblik kan vi træffe det valg ikke at lade frygt styre. Frygten bliver en vane – og den kan ændres med bevidste valg.

Så når frygt, eller tristhed, skam, skyld, tvivl og usikkerhed overvælder os – så stoppe op.  Og lade bølgerne rejse sig af følelser – og lægge sig igen – med medfølelse og uden at vi behøver fortolke eller forstå eller analysere

 

2   Vær opmærksom på din indre-dommer

Vi har en tendens til at vurdere alt. Putte det i godt og skidt kasser. Vurdere om vi kan lide eller ikke lide det vi oplever.

Uanset hvad vi laver og hvem vi er sammen med er vores sind i gang med at bedømme situationen. Det er vores urinstinkt at skulle bedømme om noget er skadeligt eller farligt for os. Og vurdere om noget truer os eller hjælper os.

Men vores dømmen af os selv og andre, her i nutidens samfund er blevet så dominerende i os, og vores vurderinger udspiller sig hele tiden. Også i situationer, hvor vi hellere skulle holde vores sind åbent for muligheder, så vi kan opleve nuet mere fuldstændigt og helt.

Vi kan øve os i at lære at skelne i stedet for at dømme. Fx så registrere at du er ked af det, du mærker den følelse, men uden at dømme dig selv eller følelsen forkert.

Vær neutral. Du er ked af det. Punktum.

Så bliver der lidt mere plads i dig.

Din personlige styrke afhænger ikke af hvordan du har det. Den afhænger i langt højere grad af din evne til at rumme, hvordan du har det.

Når du er ikke-dømmende og piller de etiketter af, som du hæfter på det du gør, det andre gør, på det du føler og de omstændigheder du havner i – øger du din rummelighed, og derved din personlige styrke. 

Det er et af de sværere principper at øve for mange mennesker. Vi dømmer os selv for at være dømmende. Og så kører vi rundt i den rundkørsel.

Men der er kun en vej: Erkend dem, se dem i øjnene, accepter dem – og slip dem så igen.

Dette træner du fx i meditation. Men det kan også ved at have et mere bevidst meditativ nærvær imens du går igennem din dag og de oplevelser du er i.

3   Alt starter indefra – indre udvikling = ydre forandringer

At lære at finde ro med det der er omkring en, giver en virkelig styrke. At kunne tackle svære tider, svære følelser og uindfriede forventninger.

Træn det gennem nærvær ude i naturen, når du går en tur, find roen på din vej mens du oplever naturens gaver, vær kropsbevidst, mærk dit åndedræts gaver

Når du får roen ind under huden, finder du ud af at vi menneskers personlige styrke ikke afhænger af, hvordan vi har det. Den afhænger i langt højere grad af vores evne til at rumme, hvordan vi har det.

Kun ved at acceptere dig selv, som du er lige her, lige nu, kan du flytte dig. Vi kan ikke forandre noget før vi accepterer det. Hvorimod når vi beklager os og modsætter os – skaber vi bare mere af det samme.

Men hvis nuet er som det er. Ligesom vejret er som det er. Og ikke nødvendigvis kan være anderledes. Så prøv at leg med tanken om at overgive dig til det. At acceptere det i dets fulde. Både det kedsommelige, det triste, det utilfredsstillende, Og mærk hvordan tonen skifter indeni dig. 

 

4   Vær mere autentisk

Når du ser dig omkring, vil du sikkert opleve, at de fleste mennesker bærer masker ovenpå deres følelser, i forsøget på at virke stærke, positive, modige, selvsikre, overskudsagtige osv. – og ser konsekvensen af at vi går rundt og ikke er os selv. Ikke er autentiske.

Når vi mærker prisen af det rollespil vi laver – så opstår der en frihed til at lægge maskerne og tillade at både være de lyse og de mørke sider af os.

Så vi kan være hele os.

Det er jo egentligt skørt – hvis jeg bærer maske og lader som om alt er cool og du gør det samme – så møder vi aldrig virkelig hinanden. Og når vi gør det overfor vores børn, så kommer de til at tro at vi er overmennesker – og at følelser er svage og forkerte. De har godt at at få vist at vi er sansende mennesker med alle slags følelser og at vi ikke er perfekte.

5 Din værdi som menneske kommer ikke ud af dine præstationer

Vi lever i en kultur der værdsætter resultater, stræben og kontrol. At vi er effektive og driftige.

Samfundets uendelige hamsterhjul viser os, at vi bare liiige skal kunne lidt mere, være liiiidt pænere, liiiiidt mere effektiv FØR vi er gode nok.

Skolesystemet vejer vores værdi på en karakter-vægt osv. osv.

Hvad stræber vi egentlig for? Hvad løber vi for? Hvor løber vi hen? Det kan være svært at se i travlhedens blindhed

Vi kan leve hele livet, som om at det her bare er et prøveliv, og det rigtig liv starter liiige om lidt. Og de 3 ord ‘lige om lidt’ gør os blinde og bedøvede, for hvad vores sjæls længsel forsøger at kalde på.

Prisen for at være for fokuseret på præstation, er at vi holder op med at høre vores indre stemme. Vi mærker ikke efter længere. Vi bruger de ydre pejlemærker som fx andres forventninger, andres resultater, de sociale medier, uddannelsesmiljøets krav osv. som markører for om vi er på rette vej.

Læringen om at du ikke er dine præstationer – at selvtillid er fint nok – men din indre kerne – dit selvværd er din vigtigste guide gennem dit liv – guide til at mærke dine grænser, behov, valg og følelser.

6 Skru ned

Prisen på dette overfokus på vores præstationer, er at vi kører for hurtigt til at vi kan fungere som et sanseligt menneske.

At skrue ned er ikke for at undgå at sætte mål. Men være mindre fastlåst i at opnå det på en bestemt måde. Og nyde processen.

Vær undersøgende på vejen, tillad dig at blive overrasket over målet der kan se helt anderledes ud end du troede og vær åben overfor det der sker,

Sæt farten ned –  Gå lidt langsommere i livet i dag. Ryk ikke i handling før du har været i ro og mærket efter. Mærk hvad der er – og lad være at putte historier på eller forsøge at forstå det hele. Vid at de følelser der er, bare skal være der – uden at fixe eller smertefjerne dem.

Vi holder op med at mærke vores krops grænser. Vores mavefornemmelse for om det er rigtigt eller forkert det vi står i. Vi holder op med at spørge om hvad der egentlig gør os glade.

“Når mine forældre konstant er optaget af de næste skridt i min udvikling, er det måske fordi de ikke er glade for mig, sådan som jeg er lige nu – Dette forhindrer udviklingen af barnets selvfølelse

7 Dine følelser skal have plads

Vores følelser er langsomme. Vores fornemmelser for rigtigt og forkert, kræver nærvær og langsomt tempo. Vores åndedræt kræver bevidsthed og igen et langsommere tempo.

Og hvis der er en ting der er vigtigst at lære os selv og vores børn – så er det at mærke efter. Mærkekraften – styrke evnen til at mærke hvad er rigtigt for en og og hvad føles forkert for en. Og lære at handle derudfra.

Mange af os er præget af en virkelighed (eller uvirkelighed) hvor følelser skal gemmes væk bag en facade, en maske, en overlevelsesstrategi. For at blive accepteret. For at fremstå perfekt.

Men når vi gør det, så får vi ikke adgang til mærkekraften og de gaver den viser os.

Vi mennesker trives bedst, når vi åbner os for selvaccepten.

Accepterer og giver de følelser vi mærker plads og frihed til at være der. For så flyder de igennem os –  og bliver ikke til undertrykte mønstre, der popper op igen og igen når vi er pressede.

 

8 Alt er i bevægelse – giv slip

Ingenting kan bestå i evighed. I virkeligheden er alt i konstant bevægelse og forandring. Bare i vores krop er der 232 milloner nye celler hver dag.

Jo mere vi holder fast i ting jo sværere er det at tage nuet ind som det er. For vores kontrol og fixerede syn på tingene i vores liv giver os istedet gentagne oplevelser der repeterer fortiden eller handler om fremtiden.

Jo mere vi holder fast i ting jo sværere er det at slippe i sidste ende.

Mind dig om på svære dage: “Det her er midlertidigt. Alt er i bevægelse. Det her kommer jeg også igennen Det er som det er lige nu” 

Øv dig i at give slip på planen, på at kontrollere fremtiden- som i virkeligheden er en illusion.

Hvad er indenfor din egen kontrol og hvad er ikke?

9   Brug dit mod – så vokser det. 

Begynd før du er parat.

Hvis du føler dig kaldet til at gøre noget, så lad ikke en lille detalje som følelsen af ‘ikke at være parat’  – komme i vejen for det. Hvornår er man egentlig heeelt klar?

Lær at skelne hvornår det er dit sind der fortæller dig ‘Vent lidt, det er farligt – tanker’ … og hvornår det er dine følelser og dit hjerte der siger ‘Ikke nu- dette er ikke det rette for mig’

En livslang træning som er det værd – træn den evne hver dag.

Træn dig selv i at være i det uvisse og endda glæde dig til hvad der mon kommer af gode ting foran dig.

Træn dig selv i at slippe kontrollen/planen og forsøget på at ville vide hvad fremtiden bringer.

Gro tillid til det ukendte  Lev ikke efter at ville vide hvad der kommer om næste hjørne.

10 Giv til andre, når du kan. 

Vær mindre optaget af dig selv og mere optaget af at give.

Men find din egen autentiske balance.

Giv fra overskud – ikke fra underskud eller for at få kærlighed.

Giv fra den kærlighed du har fyldt dig selv med – så den flyder over til andre derfra.

I kærlighed

Maya Loumari Beck 

 

 


VORES KALENDER ➤➤

FLERE BLOGS ➤➤

COACHING TIL UNGE ➤➤

FAMILIEFORLØB ➤➤

VORES BØGER ➤➤

 

Teenpower kursus for unge.

Kurset Teenpower inspirerer unge til at:

⋙ Udvikle deres sociale kompetencer og måder at være i fælleskaber på.

Styrke selvfølelsen og droppe perfektionisme
Udvikle modstandskraft og slippe hjælpeløshed
Udvikle intuition og lytte til sit hjerte – og give slip på trangen til sikkerhed
Få mere mod og lade det vinde over frygten

Læs om TEENPOWER kurset her >> 

UNGECOACH ~ Uddannelse i vores Trivselsnøgler, ungecoaching, mindfulness og nærværstræning.

En særlig coachuddannelse som vi har afholdt igennem de sidste 13 år . Ungecoach uddannelsen er til dig, som ønsker at styrke unges trivsel og hjælpe dem til et mere stressfrit liv med indre ro og empati for sig selv og andre. En uddannelse med fokus på din fagpersonlige udvikling. 

Læs mere om Ungecoach uddannelsen her >> 




FAMILIECOACH UDDANNELSE

Vi mærker et stort behov i Danmark for at familier søger hjælp til at forstå og rumme deres børn og teenagere bedre. De ønsker at give dem bedre selvværd og evner til at klare at være i verdenen.

Alle forældre ønsker jo at være den bedste version af dem selv, og det gør ondt når deres egne mønstre står i vejen for dette. 

Med vores uddannelse til Familiecoach ønsker vi netop at være endnu flere der kan støtte familierne derude. 

VORES NÆSTE HOLD STARTER D. 26. JANUAR 2022

Du kan læse om Familiecoach uddannelsen her  ➷  
~ ~ ~ ~ ~ ~ 

FAKTA OM UNGE OG STRESS, ANGST OG TRIVSEL I SKOLEN

Læs nyeste undersøgelser og fakta her >>