Dette blogindlæg indeholder en guide til hvordan du støtter din teenager i en god skolestart. Samt inspiration til hvordan du og din teenager kan skifte jeres fokus fra bekymring til mere mod og tillid

Måske skal din teenager skifte skole her efter sommerferien?

Starte på uddannelse eller efterskole?

 

Eller op i 9.klasse hvor det hele virker mere seriøst og med højere forventninger

 

Rigtig mange børn og unge nyder sommerferien – men mange har også en nagende fornemmelse der fylder i dem, og tankerne drejer hele tiden hen på at ferien jo ikke varer ved og på skolestarten med bekymring.

 

Når sommerferien ikke har fjernet ens udfordringer og handlemønster

Forventningerne kan være høje og i ’honeymoon’ fasen ( de første 3 uger) i skolestarten går det fint nok, og så kommer hverdagen. Og med hverdagen kan ens gamle  mønster dukke op igen –  taget med fra sidste skoleår.

 

De unge skal virkelig ud af en komfortzone i de store skift som et skoleskift eller ny uddannelse er. Og her er det vigtigt at det er med fokus på indre forandringer der påvirker den ydre verden. 

Alt starter indefra – siger vi i Hverdagens Helte. 

 

 

 

 

I denne guide giver jeg mine bud på måder at rumme og kommunikere på når du skal støtte din teenager op til skolestarten – og i den første tid der kan være med udfordringer og udvikling.

 

 

GUIDE TIL AT STØTTE DIN TEENAER I GOD SKOLESTART

Fra bekymring til mod

Bekymring kan vi definere som når vi har negative tanker om en fremtids situation. Tanker om noget der ikke er sket endnu. Et problem krydret som et skrækscenarie.

 

Vi inkluderer ofte ikke en løsning til bekymringen, og derfor er det dobbelt op på vægten af vores bekymring. Fordi vi har de negative tanker om noget, der ikke er sket endnu, og som vi samtidig ikke ser nogen løsning på. Men vi kigger ofte heller efter en løsning fordi vores hjerne og fokus er stillet ind på fare og det værste der kan ske.

Derfor mærker vi stigende magtesløshed og kontroltab og føler os fangede og låste. 

Lad modet vokse

Det vi alle har til fælles med vores mod er at det vokser når vi bruger det. Og når vi lader frygten styre os holder den modet væk. Mod er ligesom frø du sår og vander. Det vokser og vokser jo mere du bruger det.

Som ung og stort barn står dit mod meget nøgent. Det er stadig uformet eller det indre fundament ens mod står på er igang med at blive dannet – gennem de livserfaringer du er igennem og det du samler op fra dem.

Men vil vi leve fuldt og helt, er vi nødt til at kaste os ud i livet, i stedet for at vente, til vi er perfekte eller ‘skudsikre’ – ellers ender vi med at ofre relationer, ønsker, drømme og muligheder, samt spilde dyrebar tid. Vi er heller ikke tro mod vores potentiale og skjulte talenter og det unikke bidrag, som kun vi kan yde i verden.

 

Når modet i os skal vokse, må vi opgive trangen til vished, udvikle vores intuition og styrke vores tillidsfulde tro så den kan følge os på vejen.

 

Vær anerkendende og accepter din teenagers proces 

Vi yder bedre, når vi ikke dømmer os selv, for det vi kan og ikke kan udrette.

Vi stresser vores nervesystem, når vi presser os selv, og det forringer vores evne for at problemløse, have overblik og være kreativ. Og det er jo netop det vi har brug for når vi skal lave lektier, eller løse noget på jobbet.

Vores teenagere har brug for at mærke accepten af dem de ER, fra os voksne omkring dem. Bare fordi de er dem de er. Og ikke accept af dem de ER, fordi de GØR eller præsterer på nogen bestemt måde. Det er to meget adskilte ting.

Accepten i dig smitter anerkendende af på din teenager. Igennem anerkendelsen og accepten af, at din teenager er lige der, hvor han eller hun er i livet, med sin udvikling og sine evner. Faktisk er det ofte den bedste mulighed for udvikling sammen, og for at have det bedre sammen med vores teenager : At acceptere, det som er.

 

Vær positivt indstillet over for skolen og læreren.

– Også når dit barn kommer hjem og er ked, frustreret, bekymret og skuffet.

Vær opmærksom på at du ikke ’går med ind i historierne’. Og mærk ind i dig selv, og iagtag og opdag din egen bekymring og de tanker der kan komme snigende ind, og som din teenager mærker. Tal med dine venner og evt. din partner om de tanker du har og få sorteret i dem, så de ikke smitter af på din søn eller datter.

 

Når teenagere (og egentlig også os voksne) er i svære følelsesmæssige situationer, kan vi godt blive lidt dramatiske. Som ung kan verdenen føles sort-hvid og som om det her altiiiid vil være så svært. Eller aaaaaldig bliver bedre. Det skal vi ikke diskutere med dem. Egentlig har vi mest brug for at blive lyttet til og set i følelsen bag de tanker.

 

Tænk over hvad du selv har brug for, når du er i noget svært der gør dig usikker. Forståelse, omsorg og ofte en ’skraldespand’ at smide dine bekymringer og tanker ned i. Og vi har brug for at blive rummet så vi ikke også føler os alene med vores nærmeste.

 

 

Slip fokus på præstationerne

Vi lever i et samfund hvor det at præstere er komet ud af balance. Et samfund hvor det at være tilfreds og okay og nok – ikke er nok. At vi er nok også når vi ikke yder og er dygtige.

Det kan godt gøre en teenager både bekymret og nervøs for fx at starte i 9.klasse eller på ny ungdomsuddannelse, når en af forældrene fx. har meget fokus på præstationerne. 

Børn er jo så loyale mod os forældre og ønsker at gøre os glade og stolte. men vores forventninger skal afstemmes deres evner, modenhed, kompetencer, overskud og handlekraft mv.

Prisen for at være for fokuseret på præstation, er at vi holder op med at høre vores indre stemme. Vi mærker ikke efter længere. Vi bruger de ydre pejlemærker som fx andres forventninger, andres resultater, de sociale medier, uddannelsesmiljøets krav osv. som markører for om vi er på rette vej.

Vi holder op med at mærke vores krops grænser. Vores mavefornemmelse for om det er rigtigt eller forkert det vi står i. Vi holder op med at spørge om hvad der egentlig gør os glade.

 

 

Tillad det svære

Det hører med i vuggegave at have bekymring for sit barn i perioder i deres opvækst. Vi har en automatisk adfærd, når vores børn har det svært, nemlig at fixe deres problemer hurtigst muligt, fordi det er så svært for os, når de har det svært. Men det fjerner ikke smerten og det der er svært. Og det lærer dem ikke at tænke selv eller udvikle selvindsigt.

Forhold dig så åbent du kan for din teenagers indre verden og svar. Deres vej til dybere mening kan være en helt anden end din. Din teenager er ved at udvikle sine egne værdier, og det er i gennem dem, at han eller hun finder svar.

Lad dine spørgsmål i svære situationer tage udgangspunkt i din undren, åbenhed og u-dømmende tilgang. Stil kun få af dem, og giv tid til refleksion. Endda også tid til dagen efter, hvis der skal mærkes efter før der kan svares.

Hvad skete der så?

Hvad gjorde du?

Hvad gjorde hun/han?

Hvordan var det for dig?

Hvad tænkte du, da det skete?

Hvad synes du om at X gjorde sådan?

Hvad ville du ønske selv at gøre anderledes en anden gang?

Hvad har du brug for hjælp til, fra mig?

Hvad lærte du af den situation?

Hvad er du mon i gang med at lære for tiden, i den her tid?

Osv.

 

Giv dit store skolebarn fred, når det kommer hjem fra skole eller uddannelse.

Og interview det ikke om hvordan dagen er gået, eller spørg hvem det har leget med osv. 

Styr din nysgerrighed og spørg hellere bare en gang – eller sig at du rigtig gerne vil høre om dagen, når han eller hun har lyst til at fortælle om det.

Ofte når vi bliver interviewende og der ligger bekymring inde i os, kan vores barn mærke det. Og her opstår der en modstand på at blive fixet. 

Check din agenda når du  spørger din teenager, hvordan dagen er gået i skolen… og får et ”Fint”. Kender du det? Mange børn og unge har en frygt for, at blive betragtet som forkerte, barnlige eller mangelfulde, når de deler deres tanker med os voksne. Frygten er bagsiden af deres behov for, at vi kan lide dem og lide det, de udtrykker. Hvis vores teenager er bange for, hvad det han/hun fortæller os vil gøre ved os, holder han/hun på ordene og besvarer vores spørgsmål med ’Det ved jeg ikke’.

 

Du kender det måske selv ifht en partner eller ven, når du kommer hjem fra noget der har krævet al din energi.

Hvad har du selv brug for i sådanne situationer? 

Lån dine råd ud

Husk at vi voksnes synsvinkel er meget forskellig fra børns. Vi skal besøge vores teenagers verden indefra og se på muligheder og løsninger derfra. 

Når du giver råd og foreslår løsninger for din teenager, er det vigtigt, det er noget, du beder ham/hende om at overveje, og ikke er noget, du propper ned i halsen på ham/hende. Tilpas dine forslag med timing til hans eller hendes kunnen, alder og modenhed.

Bed ham om at overveje dit forslag og selv at forbedre på din ide: ”Jeg tænker det kunne gøres på mange måder, men du skal jo finde din egen. 

Hvordan kunne du gøre det på din måde?”

Spørg åbent og nysgerrigt og hjælp din teenager med at tænke selv og bruge sin egen hjerne ;.)  i stedet for at låne ham / hende din hjerne. 

Selv råd, der er meget overbevisende, er ikke altid nemme at følge. Især ikke hvis de medfører noget, der er svært – hvis rådet rammer et ømt punkt, vi selv er utilfredse med ser sådan ud. Tænk over dine egne råd selv først – Er du selv god til det du rådgiver om? 

Og er det et for stort skridt for din teenager, så det bliver en fiasko bare at tænke på det?

Tak fordi du læste med. Jeg ønsker dig god fornøjelse med din relation med din teenager 

Maya Beck, Hverdagens Helte

 

TEENPOWER

Her er nogle af de vigtige udviklingspunkter vi ser hvis man skal trives som ung (og gammel) og som vi har med på vores kursus Teenpower

 

🔸 Hvem er du – hvis du ikke er dine tanker?

Læring om hvordan vi fungerer som mennesker, og hvordan tanker, hjernen, hjertet, åndedrættet, kroppen mm. hænger sammen i en helhed. Og at du ikke er dine tanker – du har tanker. De opdager at deres frygt er skabt af fastlåste tanker.

Når de lærer at gennemskue deres frygt og at de ikke er deres tanker kan de være langt mere fri.

🔸 Det du længes efter sker udenfor din trygge zone.

Men hvordan finder du modet til at træde skridt ud af det velkendte, vanerne, de negative tankers begrænsing osv. osv.

Det lærer kurset de unge om, så de mærker modet til at stå mere ved sig selv og ikke lade sig stoppe af ‘hvad-nu-hvis- tanker

🔸 Alt starter indefra – indreudvikling – ydre forandringer

At lære at finde ro med det der er omkring en, giver en virkelig styrke. At kunne tackle svære tider, svære følelser og uindfriede forventninger.

De unge lærer gennem øvelser i nærvær, ro, kropsbevidsthed, åndedrættets gaver osv. at deres ro er en power i deres liv.

Og når de får roen ind under huden, finder de ud af at vi menneskers personlige styrke ikke afhænger af, hvordan vi har det. Den afhænger i langt højere grad af vores evne til at rumme, hvordan vi har det.

🔸 Du er ikke alene 

Når vi opdager at vi mennesker har masker ovenpå deres følelser, i forsøget på at virke stærke, positive, modige, selvsikre, overskudsagtige osv. – og ser konsekvensen af at vi går rundt og ikke er os selv. Ikke er autentiske. OG mærker prisen af det rollespil vi laver – så opstår der en frihed til at lægge maskerne og tillade at både være de lyse og de mørke sider af os.

Så vi kan være hele os.

🔸Din værdi som menneske kommer ikke ud af dine præstationer

Samfundets hamsterhjul viser os, at vi bare liiige skal kunne lidt mere, være liiiidt pænere, liiiiidt mere effektiv FØR vi er gode nok. Skolesystemenet vejer vores værdi på en karakter-vægt skål osv.

Læringen om at du ikke er dine præstationer – at selvtillid er fint nok men din indre kerne – dit selvværd er det din vigtigste guide gennem dit liv – guide til at mærke dine grænser, behov, valg og følelser.

🔸Dine følelser skal have plads

Mange unge er præget af en virkelighed (eller uvirkelighed) hvor følelser skal gemmes væk bag en facade, en maske, en overlevelsesstrategi. For at blive accepteret. For at fremstå perfekt.

Men vi mennesker trives bedst, når vi giver os selv selvaccept. Accepterer og giver de følelser vi mærker plads og frihed til at være der. For så flyder de igennem os –  og bliver ikke til undertrykte mønstre, der popper op når vi er pressede.

Dit selvværd består af at acceptere dit indre som det er – og derfra kan du udvikle dig.

❇️ OM KURSET

Vi holder TEENPOWER 4 gange om året.

Kurset er for både piger og drenge – i alderen 13-17 år

Det foregår over 2 weekender og holdes i nærheden af Kbh.

✳️ MERE OM TEENPOWER HER 

 

UNGECOACH ~ Uddannelse i vores Trivselsnøgler, ungecoaching, mindfulness og nærværstræning.

En særlig coachuddannelse som vi har afholdt igennem de sidste 13 år . Ungecoach uddannelsen er til dig, som ønsker at styrke unges trivsel og hjælpe dem til et mere stressfrit liv med indre ro og empati for sig selv og andre. En uddannelse med fokus på din fagpersonlige udvikling. 

 

 

Læs mere om Ungecoach uddannelsen her >>