Artikel: Teenagefamilie ~ Myter og sandheder om puberteten

Teenagefamilien

 Artikel af Jesper Juul

 Teenagere

Få tidspunkter i børns liv er så omgærdet af myter og forudindtagede holdninger som teenageårene (fra ca. 12 til ca. 18). Man forledes ofte til at tro, at der nærmest er tale om en sygdomsperiode, sådan som det svirrer i luften med diagnoser og definitioner: Oprør, præpubertet, pubertet, identitetskrise og så videre. ”Hvordan man overlever med en teenager i huset” hed en bog engang, og denne titel er typisk for det meste af det, der siges og skrives om disse vigtige år i børns liv: De beskriver tingene set fra de voksnes synsvinkel, og ikke så få af dem er direkte projektioner. (Dvs. at de voksnes forestillinger og fantasier overføres på de unge, som om de var sande)

Når vi som forældre ser på vores børn i den alder, ser vi først og fremmest resultatet af vores egen indsats de foregående år. Vi konfronteres med vores egen opdragelse, vores egne modeller og vores egne dyder og mangler på godt og ondt. Alt sammen et resultat af børnenes trang til at samarbejde (kopiere, efterligne) med os og de mere eller mindre bevidste »overgreb« på deres identitet, begge parter i fællesskab har udsat dem for.

Som forældre lider vi desuden et mærkbart tab, når børnene kommer i puberteten. Vi mister en stor del af den nærhed, vi tidligere havde med dem. Vi mister deres entydige beundring. Vi mister en del af vores kontrol – og det meste af vores magt. Samtidig skal vi skifte rolle i forhold til børnene. Hvor vi før har været med helt ude i frontlinien, skal vi nu trække os tilbage i en mere støttende og observerende rolle. Børnene har ikke mere brug for os som evigt aktive medspillere (den plads overtages gradvist af kammerater og andre voksne), men mere som sikkerhedsnet og »sparringspartnere«.

For mange forældre er det utroligt svært at håndtere dette tab og dette rolleskift. Smerten over tabet og forvirringen omkring rolleskiftet bliver derfor til en permanent spændingstilstand, et slags »alarmberedskab«, hvor irritabiliteten ofte stikker hovedet frem før omsorgen. Der er derfor brug for, at de voksne snakker meget sammen i disse år og hjælper hinanden med at bearbejde tabet og med at afstikke linjerne for den nye forældrerolle. Mange voksne snakker meget sammen i denne periode, men desværre snakker de ofte om barnet og ikke om sig selv og hinanden. Derved opstår den type diskussioner om teenagere, der næsten lyder som et møde i generalstaben, lige før fjenden invaderer landet.

Mange forældre bryder sig heller ikke om det resultat, som deres opdragelse og samvær med barnet har ført til, og de er derfor tilbøjelige til enten at give barnet hele ansvaret eller at plage sig selv med skyldfølelse. Men der er ingen vej uden om! Vi har gjort det så godt, vi kunne, og det må vi tage ansvaret for. Det nytter ikke med en sidste, manisk opdragelsesfase. Når børn er kommet i den alder, er det for sent at opdrage på dem, at lave dem om. Det er derimod stadig muligt at ændre sig selv; at lære nye ting og at lade sit liv og samliv inspirere af børnene.

 

Selv at tage ansvar
»Ansvar« er et godt eksempel på denne problemstilling. De fleste forældre ønsker sig teenagere, som kan tage ansvaret for sig selv og deres hverdag.

Det vil f eks. sige:
At de selv kan stå op til tiden og møde rettidigt i skole.
At de selv er ansvarlige for at få lavet lektier.
At de selv er ansvarlige for deres tøj.
At de selv kan tage ansvaret for at komme hjem, når de har været ude og for at få den fornødne søvn.
At de selv kan tage ansvaret for de aftaler, de indgår, med hensyn til fritidsjobs, sportsaktiviteter o.l.
At de selv kan tage ansvaret for deres økonomi; at de kan administrere deres lommepenge.
At de selv kan sortere ansvarligt blandt deres kammerater, så de ikke lader sig lokke i uføre, og at de selv tager ansvaret for at holde deres værelse rent.

Her er det vigtigt at huske, at ”selv” ikke betyder alene! Forældrene må være aktive i rollen som sparringspartnere, men de må overlade ansvaret til den unge.

Det ser jo alt sammen rimeligt og fornuftigt ud og det er oven i købet, hvad man med al rimelighed kan forvente af børn i den alder. Men hvordan kan det så være, at netop dette giver anledning til så mange konflikter i så mange familier. Ja, grunden er i virkeligheden både enkel og indlysende. De fleste forældre forsøger at lære deres børn ansvarlighed ved at tage ansvaret for dem, lige indtil de bliver 13-14 år gamle, hvorefter de næsten på en gang overlader det til børnene. Og så mislykkes det naturligvis for børnene.
Det tager faktisk ca. 10 år (minimum) at lære at tage ansvaret for sig selv på de her nævnte områder. Den anden variant, som er blevet almindelig er at forældrene opretholder et højt serviceniveau og dermed er med til at skabe en fortsat afhængighed, som er til skade for den unges udvikling men kan være en trøst for forældrene.

 

Indre- eller ydrestyret
Men før vi går videre, må vi lige standse op og se lidt på begrebet ansvar. Hvad er det egentlig, vi mener med det. Mener vi, at børnene skal være ansvarlige i forhold til sig selv eller mener vi, at de skal være ansvarlige i forhold til andre (skolen, samfundet, os)?

At være ansvarlig for sig selv vil sige at handle med integritet, at tage ansvaret for at handle i overensstemmelse med sig selv og for konsekvenserne af disse handlinger. Nogle kalder det at være indrestyret i modsætning til det at være ydrestyret. Vi er ydrestyrede, når vi er ansvarlige over for ydre krav; når vi kan rette os efter regler, normer og krav, som stilles af andre mennesker, eller bare det »man gør«.

Som udgangspunkt har de fleste forældre vel nok et ønske om, at deres børn vokser op på en måde, så de kan handle med integritet. Desværre sker der ofte det undervejs, at de bytter ønsket om det indrestyrede ud med kravet om det ydrestyrede barn.

Hvorfor er det nu en skam? Det er vel vigtigt for børn, at de lærer at indordne sig under samfundets krav, skolens krav, arbejdsmarkedets krav (og forældrenes krav (!)). Ja, det er det selvfølgelig i en eller anden udstrækning, og måske netop derfor er vi mennesker så fornuftigt indrettet, at vi bliver mest konstruktive som samfundsborgere, hvis vi har lært at handle med integritet; hvis vi rent faktisk er indrestyrede. Man kan også sige det på denne måde: Først når vi har lært at handle ansvarligt overfor os selv, kan vi være ansvarlige over for andre.

Ikke så få forældre forklarer netop deres tendens til at tage ansvaret for børnene med et pres udefra. Og dette pres kan da også være meget stort. Fra skolen for eksempel. Af en eller anden grund synes de fleste lærere at mene, at det er forældrenes ansvar, at børnene får lavet deres hjemmearbejde, og mange forældre tager desværre ansvaret på sig. Derfra er der ikke så langt til også at tage ansvaret for, at de kommer op til tiden om morgenen, at de husker gymnastiktøjet, at de får pakket de rigtige bøger, at de kommer i seng, at de rydder op på deres værelser og så videre.

 

Den endelige prøve
Hvad sker der, hvis man overlader ansvaret for f.eks. lektierne til et barn? Kan barnet magte det ansvar? Ja, sagtens. I de første par år eller tre er der brug for lidt kærlig interesse og lidt venlig assistance fra forældrene. (Og dermed menes ikke den evigt kontrollerende og udfrittende stemme, som automatisk siger
”Har du lektier for i dag?”, ”Har du nu lavet dine lektier?”, ”Har I ingen lektier for? Kan det nu passe?”

Problemet er ikke, om barnet kan tage ansvaret. Problemet er, om forældrene kan lade være. Og hører man dagligt sig selv stille ovenstående spørgsmål til sit barn – helt per automatik – så er man ude på skråplanet. Men selv om man nu har kunnet holde fingrene for sig selv, så kommer den endelige prøve den dag, hvor den 10-årige frejdigt siger:
”Ja, jeg har en hel bunke for til i morgen, men jeg har tænkt mig at spille fodbold i stedet for.”

 

Hvis vi kunne bevare det store overblik i sådan et øjeblik, ville vi lykønske os selv med, at vi ikke bare har et barn, som kan tage ansvaret for sig selv. Vi har også et barn, som har så meget tillid til os, at han uden tøven siger sandheden. For de fleste af os er det imidlertid svært. Vi forfalder til at se på ansvaret over for skolen og ender med at kritisere barnet for dets evne til at handle med integritet.

I samme omfang som vi op gennem børnenes første 12 år på denne måde har reageret kortsigtet, får vi vores velfortjente straf, når de bliver 14 eller 15. Børnene vil ganske vist fortsat forsøge at handle med integritet, men for at undgå bebrejdelser og kritik vil de udvikle det nødvendige talent for at omgås sandheden letsindigt. De mister langsomt deres dyrebare integritet, fordi vi i farten glemte at sætte pris på den. Vi fortalte dem i alle disse år, at det er vigtigere at adlyde end at lytte til sig selv. Vi mente det måske ikke lige sådan, men vi sagde det!

 

Når skaden er sket
Hvad nu hvis man allerede har dummet sig og står med en forvorpen teenager, som man skal kalde på fem gange hver morgen for at få ham op? Eller som aldrig rydder op på sit værelse? Eller som lyver om sine lektier? Er det så for sent?

Nej, det er ikke for sent, men det er i sidste øjeblik. Det betyder, at kuren er skrap – for forældrene altså. Den begynder med, at forældrene tager ansvaret for deres handlinger, det vil sige deres egne dumheder og lægger kortene på bordet:
”Nu skal du høre her, min dreng. Vi er ikke tilfredse med den måde, du tager ansvaret for dig selv og dit liv på. Det har vi tit skældt dig ud over og bebrejdet dig, og det vil vi gerne sige undskyld for. Vi har snakket om det, og vi har indset, at det er os, der har klokket i den i de sidste seks år ved hele tiden at tage ansvaret for dig og dine ting. Det har vi besluttet at holde op med. Vi er klar over, at det vil tage nogen tid for dig at komme på højde med situationen, men vi regner med, at du nok skal klare det. Det bliver sværere for os. Vi er så vante til at blande os i tingene og tage ansvar for det hele, at det nok vil gå nogen tid, før vi kan lade være – og vi håber, du vil bære over med os så længe. Det bliver selvfølgelig specielt svært for os, når du gør ting, som vi ikke bryder os om, men så må du minde os om, at det er dit ansvar.”

Enhver far og mor må selvfølgelig finde sine egne ord i situationen, men der må ikke iblandt dem være nogen, som giver barnet skylden. Forældrene må påtage sig hele deres ansvar. Det er den enestående mulighed, vi har hele livet for at påvirke vores børn: At være nogle gode eksempler for dem.

 

Læs også om Jesper Juul på:   www.jesperjuul.com

Og læs flere af hans inspirerende artikler på hans internationale side Family Lab her >>

Jesper Juul var en meget anerkendt familieterapeut som vi har lært meget af og har holdt af at samarbejde med. Jesper Juul er også forfatter til flere bøger om børne- og familieliv. Se dem herunder. Jesper døde d. 25. juli 2019. Må han hvile i fred, og stadig kunne se hvilke store aftryk han har sat i verden for børn og familier

 

 

 

 
 
BLOG INDLÆG OM FORÆLDRESKAB: Læs flere af vores blogindlæg og artikler HER >>
 
 
VORES KALENDER: Se vores kalender for næste foredrag, kurser og events HER >>
 
 
NYHEDSBREV: Modtag vores nyhedsbrev med guides og artikler for forældre og fagfolk, og nyheder fra os om events mm.  HER >>
 
TEENPOWER Kursus hvor unge lærer at styrke deres selvstændighed, mod og selvværdLæs om vores kurser for unge her >>  
 

SAMTALER der forandrer livet i familien og ungdomslivet for unge

Du kan også læse om vores samtaleforløb her. Vores samtaleforløb er både for unge, for forældre alene og for hele familien.

 

 

Jesper Juuls bøger

Vi anbefaler på det varmeste Jespers bøger, til god inspiration til dit liv som forælder – som menneske.

FØRERULVE

Køb bogen Førerulve her >>

 

FAT DET NU, FORÆLDRE!

Køb bogen Fat det nu, forældre her >>

 

DIT KOMPETENTE BARN

Køb bogen Dit Kompetente barn her >>

 

LIVET I FAMILIEN

Køb Livet i Familien her >> 

AGGRESSION- en naturlig del af livet

Køb bogen Agression her >>

 

KUNSTEN AT SIGE NEJ – med god samvittighed

Køb bogen Kunsten at sige nej her >>

 

DAGENS MAND OG FAR

Køb bogen Dagens mand og far her >>

 

EMPATI

Køb bogen Empati her >>

BARNETS TARV VED SKILSMISSE

Køb bogen Barnets tarv ved skilsmisse her >>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Facebook4k
Facebook
Instagram154
X