På foredraget ‘Coaching i klasserummet’ lærer du om hvordan du som underviser kan bruge den coachende tilgang med dine elever. Vi skelner mellem at have fokus på at styrke selvværd og selvtillid og du vil på foredraget lære enkle øvelser, der kan fremme begge dele hos dine elever.
Foredrag: Knyt & Lyt ~ Bedre kommunikation med dine elever
Foredraget Knyt og Lyt handler om at møde børn og unge i øjenhøjde og kommunikere og lytte så de føler sig hørt, set og anerkendt. Få inspiration til at slukke din voksenbåndoptager og lær at lytte bagom det dine elever forsøger at udtrykke.
Mange indadvendte børn og unge misforståes og fejlfortolkes i skolesystemet og af os forældre.
På foredraget kan du lære at se, og anerkende forskellene mellem at være udadvendt og indadvendt. Og derved bedre forstå dine mere stille og indadvendte elever.
1) Underviseren er direkte ansvarlig for kursets eller foredragets afholdelse og indhold.
2) Kurset eller foredraget kan aflyses af underviseren i tilfælde af sygdom, graviditet eller anden uforudset personlig begivenhed. Foredragsholderne er forpligtet til at forsøge at fremskaffe en anden kvalificeret foredragsholder i stedet for - eller til at finde en alternativ dato for afholdelse.
3) Afbestilling af arrangementet skal ske skriftligt på mail til Pia Beck i Hverdagens Helte
• Ved afbestilling mere end 4 uger før arrangementets planlagte afholdelse beregnes et gebyr på 50% af det aftalte honorar. Medmindre andet specifikt aftales.
• Ved afbestilling mindre end 4 uger til afholdelse gives der ingen refusion.
4) Det er jeres ansvar som kunde at det aftalte tekniske udstyr og faciliteter er til stede og fungerer.
5) Optagelse af arrangement lydmæssigt, såvel som på film er okay med os, men skal aftales på forhånd inden foredragets afholdelse