Helhedsindsats i skoler

I Hverdagens Helte tilbyder vi helhedsindsatster på skoler og institutioner. Det vil sige vi både arbejder med elevernes trivsel. Lærernes og ledelsens relationskompetence og børnesyn, samt udvikling af forældrenes ressourcer og kompetencer.

Birkerød Privatskole var blandt andet i et 2 årigt forløb i 2016-2017. Her kan du høre den daværende leders tanker og beskrivelser af en helhedsinsats på en skole.

❞ En skole er en dynamisk organisation, hvor der skal være plads til, at alle elever og lærere er i indbyrdes interaktion og herigennem skaber udvikling, så den enkelte kan udfolde sine potentialer bedst muligt. For at det kan lade sig gøre, skal der hele tiden være fokus på at udvikle læringsmiljøet, så der er mulighed og tryghed for at prøve sig frem og fejle. Vi udvikler os og tør prøve igen, når læringsmiljøet rummer videst mulig veludviklede relationer. Det gælder både elev/elev og elev/lærer/pædagogisk medarbejder, men også voksen/voksen imellem. De voksne skal kende deres virkning, som de ansvarlige for læringen.

Visionen er at skabe en tryg skole, hvor læringsmiljøet emner af læring og indbyrdes forståelse. Det er vigtigt at skabe livsduelige unge mennesker med tro på sig selv og den fremtid, de står overfor med mange valg og store krav. Der er med andre ord brug for at skolen ikke kun stiller op med et højt fagligt niveau, men også den sociale side med relationskompetencer er særdeles vigtig.

Jeg så i udskolingen stigende antal elever, der mistrivedes. Det viste sig gennem angst, spiseforstyrrelser – reaktioner på de ydre krav, der stilles til unge mennesker i dag. Jeg ville sætte fokus på selvværd og selvtillid hjulpet på vej af gode relationer.

Lærerne var nået til at punkt, hvor det blev sværere og sværere at være lærer, da kravene til deres pædagogiske virke hele tiden blev udvidet. Der var behov for at arbejde med kollegial refleksion og supervision. Hverdagens Helte kunne byde ind på alle områder og derfor indgik vi i et omfattende helhedsarbejde, der omhandlede både elever, de pædagogiske personale og forældrene.

Det er min opfattelse, at hvis man ønsker at forandre vaner eller mindset, er det langt fra nok at arbejde på et parameter, fx kun se på eleven. Det er eleven, der har et problem, derfor er det eleven, der skal fixes, men det virker først, når man ser på den komplekse helhed eleven indgår i. Det vil sige, vi skal have mange sider i spil – lærere og forældre ligger lige for. Vi er alle nødt til at se på, hvordan vi bedst hjælper, og det vil sige forholde os til det, vi selv gør og ikke mindst måder, vi gør det på. Det kræver nysgerrighed og åbenhed at komme til at forstå, hvilken indvirkning vi har på andre mennesker, alene vores måde at tale sammen på eller måske rettere til hinanden på har stor betydning.

Det er vigtigt, at eleverne opbygger deres selvværdsfølelse og selvtillid i en meget omskiftelig tilværelse. De skal finde sig selv og turde tro på, at de er noget værd, når de finder ro i sig selv. Specielt i teenageårene er der mange, der udvikler angst, spiseforstyrrelser som kan bunde i manglende selvværd. De unge mennesker skal have forståelse for, at de er unikke individer med grænser og rammer for, hvad der er i orden for den enkelte.

Fællesskabet i klassen er med til at skabe den trivsel, der er så hårdt brug for, når den enkelte skal udvikle sig.

Vi arbejdede derfor på alle fronter. Eleverne havde workshop med personale fra Hverdagens Helte, hvor de forholdt sig til den virkelighed de er en del af med alle de sociale medier og mange krav fra omgivelserne. De blev opmærksomme på fællesskabets kraft, og hvad aktiv lytning kan gøre for en selv og andre.

Lærerne var ligeledes gennem forskellige workshops, hvor de lærte at bruge hinanden gennem reflekterende team og supervision. De fik mere ro på og blev mere bevidste om den måde de håndterer udfordringerne i deres arbejde. Der blev arbejdet med åbenhed og nysgerrighed overfor de unge mennesker, men også i personalets indbyrdes relationer, hvilket gav dem fik følelsen af fællesskab – at de ikke var alene om opgaverne.

Der var brug for at der i personalegruppen blev indført tid til reflekterende teams, supervision og at der blev sat ressourcer af til blandt andet udvikling af det pædagogiske team.

Endelig blev der blev afholdt workshop og foredrag for forældrene, for at de kunnen bakke op om tiltagene i skolen. Der var fokus på forskellige familiemønstre og forældrenes relation til en teenager.

Det har været et meget spændende arbejde fra ledelsesside at holde fast i ændringerne og det er vigtigt at holde sig for øje at det tager tid og en del frustrationer før det er en indarbejdet arbejdsproces, men det er det hele værd.

En af grundene til at det lykkedes så godt var at der på skolen var en pædagogisk leder og et pædagogisk team der kunne bistå elever og lærere i dagligdagen, så det ikke kun var når hverdagens helte var på skolen der blev skabt rum for at handle efter det nye der blev tilført skolen.

~ Susanne Frey, tidligere skoleleder på privatskole

Facebook4k
Facebook
Instagram154
X