Du er dit barns vigtigste
Vi er der så meget for vores barn/børn. Og det er et vigtigt element i kærlig livsmestring med ens børn, at vi også er der for os selv. Vi forsøger på bedste vis at støtte og hjælpe vores teenager. Og når vores barn – stort eller lille – har udfordringer, er det jo ganske naturligt at tilsidesætte sig selv for at være der. Det river i hjertet, når ens barn er ked af det, bange, såret, usikker mm. Og det får fat i vores egen usikkerhed, bekymring, tvivl, frygt osv.
Så når vores barn har allermest brug for vores ressourcer, kan det ofte også samtidig være der, hvor vi har brugt af vores eget depot.
Så der skal fyldes på ens egen konto, for at man kan give. Ligesom når vi rejser med fly. Vi bliver bedt om af stewardessen, at hvis de røde lamper lyser, skal vi tage iltmasken på selv først. Før vores barn.
Så vi skal huske os selv i den kærlige livsmestring. Hvis du har en teenager der har det svært eller som udfordrer dig meget, så er det netop dig der skal fyldes på af ressourcer. Nære dit eget I det hele taget skabe plads til dig, så din rummelighed kan spilde over til din teenager – fordi du rummer dig selv også.