Aya Skov

Underviser
Favorit mad: Lækker grøn mad
Værdier: Empati, nærvær og frihed

Da jeg var teenager kunne jeg godt have brugt en voksen i mit liv, som lyttede og stillede spørgsmål på en måde, så jeg lærte selv at finde svarene på de problemer der var i mit liv. En voksen, som kunne se alle mine fine kvaliteter og som kunne lære mig at se dem. Den voksen er jeg selv nu

Så nu brænder jeg for at støtte teenagere og unge i at finde ud af, hvem de er, i at opdage svarene og visdommen i dem selv og se deres kvaliteter og muligheder.

Samt generelt at støtte unge i at komme godt ind i det voksenliv, der venter dem.

Tanker skaber vores følelser.

Ved at ændre den måde vi tænker på, kan vi ændre den måde vi føler på, og dermed handler på. På den måde kan vi også ændre vores oplevelse af livet, hvad vi kan og hvordan vi skal bruge det. Det er noget af det coaching arbejder med, som er med til at gøre det til sådan et effektivt redskab, og det er blandt andet derfor jeg arbejder som coach.

 

CV og erfaringer:
  • Jeg er født i 1975
  • Uddannet Ildsjæle Coach og Teacher Trainer fra Hverdagens Helte/v Pia Beck.
  • Uddannet pædagog og har studeret psykologi på Roskilde Universitet.
  • Uddannet på en international terapeuttræning.
  • Uddannet på teaterskolen Scene1. En 2½-årig uddannelse, hvor udvikling og tydeliggørelse af udtryk, fremtoning, kommunikation og kreativ tankegang skabes gennem teater og personlig udvikling.
  • Derudover har jeg arbejdet med selvudvikling i over 20 år og deltaget i mange kurser inden for meditation, mindfulness, familieopstillinger, chok og traume m.fl

 

Og lidt forskelligt om mig…

  • Det er meget vigtigt for mig at passe på dyrene, naturen og miljøet og leve så bæredygtigt så muligt
  • Jeg bor i et “tiny house”
  • Jeg har to katte som jeg elsker
  • Jeg er vild med mango, golden milk, chokolade og Jason Mraz´s sang “3 little things”
  • Da jeg var teenager ville jeg arbejde for WWF et eller andet sted hvor der var varmt og palmer
  • Jeg har vandret i Canadas Rocky Mountains og været lidt for tæt på en bjørn
  • Jeg har boet 1 måned i regnskoven i Costa Rica i en primitiv hytte uden strøm og vand og arbejdet som Park Guard.
  • Jeg har arbejdet som “Havfrueprinsessen Stella” på DFDS færgerne : – )
  • ….og meget mere

 

 

 

 

Følg os her
Instagram
X