
Foredraget: ”Tweens, giv dit barn modet til at være sig selv”
Vores foredrag om emnet ”Giv din tween modet til at være sig selv" kan for eksempel holdes på dit barns skole, i fritidshjemmet, det lokale bibliotek eller til din arbejdsplads.
Book dit foredrag på info@hverdagenshelte.com
Hvem er tweens?
Tweens er børn mellem 8-13 år, der tænker, føler og opfører sig helt anderledes, end du selv gjorde i den alder. Tweens er børn med indre kaos der samtidig søger ydre x-faktor. De forsøger at se ud og opføre sig som en cool teenager, selvom de inde bag det nye panser stadig er lige så bløde og sårbare som en vingummibamse. Denne generations børn kaldes de digitalt indfødte, og vokser op i en ny tid som ingen generationer før har vokset op i – nemlig også i den digitale verden, som de skal lære at begå sig i og være ’sociale’ i.
Næste foredrag
Følg os her på siden og også på Facebook-siden for Tweens - og få nyheder om vores næste tweens-foredrag mm.
Foredraget er for forældre og fagfolk
Foredraget er både for alle forældre med børn i alderen 8-13 år, og for dem med mindre børn, der vil være på forkant med deres børns udvikling. Vores foredrag holdes også for fagfolk på skoler, uddannelsessteder, institutioner, biblioteker mv.
Aftenens tema:
"Giv din tween modet til at være sig selv"
Foredraget er i anledning af udgivelsen af bogen "Tweens, giv dit barn modet til at være sig selv", som udkom i april 2010 på Politikens Forlag og skrevet af Pia Beck Rydahl & Pernille W. Lauritsen.
Hvad får du med hjem fra foredraget?
Du vil med grin og indsigter genkende dig selv som forældre, og opleve at du ikke er alene om at være udfordret i forældrerollen. Du vil få inspirerende og vedkommende oplæg om tidens børn i alderen 8-13 år, samt øvelser og mulighed for spørgsmål til foredragsholdere og dialog med andre forældre.
Foredragets emner
Du kan købe bogen Tweens på aftenen.
Anmeldelser af bogen Tweens
"De to forfattere holder tydeligvis meget af både tweens og deres forældre, og midt i alle de gode råd er det måske bogens vigtigste styrke. Derudover er den morsom og præcis og bør blive årets boggave til forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger. De vil få en ubetvingelig lyst til at give enhver tween, de møder på deres vej, et kærligt klem i anerkendelse af de kolossale modsætninger, de må rumme og kæmpe med hver dag"
Jesper Juul, familieterapeut og forfatter til bestselleren ‘Dit Kompetente Barn’"Tweens er en helt unik bog, der giver dig et enestående, værdifuldt og uvurderligt indblik i det univers, dit store barn lever i. Bogen er med sin indsigtsfulde viden et must for dig, der har tweens, eller som interesserer sig for dem"
Irene Hage, læge, naturlæge og forfatter til bestselleren ‘Kvinde – krop og sundhed’"Tweens giver mange gode forslag til, hvordan vi kommer nærmere et ægte møde med de store børn. Et møde, der rummer anerkendelse, nærvær, ømhed og tillid, og som samtidig hjælper dit barn til at finde modet til at være sig selv og kunne sige fra"
Professor, dr.phil. Per Schultz Jørgensen, familie- og børneforsker samt tidligere formand for BørnerådetForedragsholderne på Tweens-foredraget
Foredragsholdere er de to forfattere Pia Beck Rydahl og Pernille W. Lauritsen.
Pia Beck Rydahl (f. 1974), professionel familiecoach, familieterapeut fra Kempler Instituttet og grundlægger af Hverdagens Helte. Pia Beck Rydahl har tidligere skrevet bogen for teenagere: Teenpower.
Pernille W. Lauritsen (f. 1972), professionel coach og grundlægger af Coachinghuset Mindjuice. Er tidligere præsident for den danske afdeling af ICF, International Coach Federation. Pernille har før skrevet bogen Samtaler med forældre sammen med den anerkendte familieterapeut Jesper Juul.
Tilmelding/booking
Hvis du gerne vil deltage eller booke et foredrag til din skole, forening eller virksomhed, så send en mail til info@hverdagenshelte.com
Det siger forældrene om foredraget
"Jeg føler mig bedre forberedt på, hvordan jeg kan forvente mit barn vil agere og hvorfor det hele er så anderledes end i vores barndom"
Louise S. Jørgensen, Teknisk designer, mor til børn på 4 og 9 år
"Jeg fik ud af aftenen, at jeg skal blive bedre til at sige nej og mene det - og sætte pris på de gode egenskaber hos børnene. Og møde dem, hvor de er"
Therese Østerskov, sygeplejerske, mor til børn på 4, 8 og 10 år
"Jeg kan i høj grad bruge foredraget som mor og professionelt som lærer. Jeg fik nogle redskaber til at skåne og forstå tweens samt styrke dem i valgsituationer"
Helene Klint, lærer, mor til børn på 8 og 10 år
"Supergodt foredrag og har været meget glad for at deltage. Det har sat mange gode tanker i gang til, hvordan vores familieliv kan blive bedre og måske mindre diskussions- og konfliktfyldt"
Christina Aaes, boligrådgiver, mor til børn på 8, 12 og 15 år
"Jeg har sammen med min mand læst jeres supergode og spændende bog, så i aften gav det mig noget at høre jer selv fortælle - i et fællesskab. Med andre ord - andres responses og holdninger"
Mor til barn på 9 år
Det siger pædagoger, lærere og bibliotekarer om foredraget
Citater stammer fra workshops om Tweens.
"Sikke et inspirerende, tankevækkende og brugbart oplæg på workshoppen om tweens. Det sætter i høj grad fokus på de børn og unge vi møder i skolen, samt hvorpå vi møder dem. ”Følg børnene og få dem til at følge dig”. Jeg vil tænke over de måder børnene møder mig på, hvad er deres virkelighed. Og prøve at gøre deres styrker til mine når jeg planlægger undervisningen"
Rikke, lærer i Stevns
"Det var skægt og lærerigt at høre om tweens på workshoppen. Der var en god stemning og formen var behagelig. Jeg kan anvende workshoppen til at blive bedre til at sætte mig i barnets sted og huske også at være ydmyg i forhold til børnene"
Kåre, lærer og far til 3 på 4,5 og 9 år
"Jeg blev opmærksom på hvordan jeg kan møde mine børn, især søn på 12 år, uden at optrappe konflikten. Og skal være opmærksom på hans indre kaos-tilstand. Det har været en meget oplysende og konstruktiv dag"
Heidi, lærer og mor til 2 på 7 og 12 år
"Jeg fik rigtig meget ud af workshoppen om Tweens. Det var brugbart med gode redskaber jeg kan bruge både hjemme og i mit arbejdsliv"
Maj-Britt, lærer i Stevns + mor til 2 på 9 og 11 år
"Jeg fik en øjenåbner for tweens børne problematikken. Og teknikker til at arbejde med børnegruppen. Jeg vil se på denne aldersgruppe med andre øjne, og workshoppen gav mig værktøjer og nye tilgange til forældresamarbejdet som lærer"
Poul, lærer og far til tween på11 år
"Det var et rigtig godt og meget tankevækkende oplæg om tweens. Jeg havde på forhånd læst bogen Tweens, men workshoppen gav mig indsigt og værktøjer til hvad jeg kan gøre som far og som lærer"
Jacob, AKT lærer og fra til 3 på 8,10,14 år
"Jeg har fået mod på at være mere modig i arbejdet med klassens ’indre ro og rum’ og fik bekræftet og genlært at dette arbejde er nødvendigt med denne aldersgruppe. Jeg vil gå hjem i klassen og lave en ’Klasse-Vision’ "
Kristine, lærer og mor til 3 på 11,11,13 år
Book Tweens-foredrag
*) Husk at udfylde alle felterne Notice: Undefined index: feltTo in /var/www/hverdagenshelte.com/tweens-foredrag.php on line 190 Notice: Undefined index: feltTre in /var/www/hverdagenshelte.com/tweens-foredrag.php on line 191 Notice: Undefined index: feltFire in /var/www/hverdagenshelte.com/tweens-foredrag.php on line 192 Notice: Undefined index: feltFem in /var/www/hverdagenshelte.com/tweens-foredrag.php on line 193 Notice: Undefined index: feltSeks in /var/www/hverdagenshelte.com/tweens-foredrag.php on line 194 Notice: Undefined index: feltEt in /var/www/hverdagenshelte.com/tweens-foredrag.php on line 196



