Det sværeste ved at være forældre, er når vores barn har problemer med sig selv eller andre. Det kan være rigtig svært at støtte dem, se dem klart og være der for dem. Det handler denne blog om
Alle kender til at have svære perioder i familielivet – enten ofte, i længere perioder eller korte sekvenser i livet. Det er menneskeligt og kommer med det at blive forældre.
Vores børn kan – som ingen andre – være med til at give os oplevelser af at være lykkelige og glade. Men der er heller ikke nogen der kan påvirke vores indre tilstand så meget, og få os til at føle os så ulykkelige og bekymrede, som vores børn.
Jeg møder mange familier i mit arbejde og i mit privatliv, og ingen af dem har et helt igennem drømmefamilieliv hvor alle forventninger til det at få og have børn er indfriet. Alle forældre kender følelsen af ikke at slå til, og at deres børn ikke slår til ud fra de forventninger de som forældre har. Det er blevet tabu at være ‘skuffet’ og have for høje forventninger til ens barn. Hvor i forrige generation, var det alment at udtrykke sine høje forventninger og derved også skuffelse over ens barn. Det er noget af det der kan såre et barn allermest og mærke deres selvværd. Børn ønsker at gøre deres forældre glade og er så loyale og samarbejdende på et dybt plan – også når det ikke umiddelbart ligner samarbejde… så skuffelse er nærmest den værste følelse de kan opleve i relation til mor og far.
Dine forventninger til dit barn har rigtig meget med dit eget syn på dig selv at gøre. Og det du selv kommer fra.
Det kan meget nemt blive de briller du ser igennem, når dit barn vokse op. De første forventninger starter med at være inden fødslen. Du havde højst sandsynligt nogle ideer og fortanker til hvordan det ville blive at være forælder. Og hvad du ville gøre og ikke gøre som forælder.
Børn fødes 3 gange
Jeg læste engang at man kan sige at vores børn fødes 3 gange. Det lyder måske lidt underligt, men måske du kan genkende det, at du imens dit barn var i maven, gik og havde drømmebilleder af hvordan det ville blive. Hvilken personlighed det ville få, hvordan det ville se ud og blive osv. Mange kvinder kan endda huske at ’drømmebarnet’ allerede blev skabt i tankerne, da de selv var børn. Vi fantaserer om drømmebarnet, der lever op til alle forventninger, og som vil udbedre alle fejlene ved livet og slette alle vores egne uperfekte barndomsoplevelser. Og vi håber at kunne gøre alt det bedre som vi selv manglede som børn.
Jeg var for en mange år siden coach for grupper af yngre kvinder, hvis (eneste) fremtidsdrøm umiddelbart var at blive unge mødre. De havde mange fantasier om et drømmebarn, der for flere af dem handlede om at fjerne deres egen smerte i livet og forsøge at føle værdi igennem deres rolle som mødre. De lærte mig meget om, hvor meget vi forsøger at hele os selv gennem vores forældrerolle. Dog mere eller mindre vellykket.
Efter ‘drømmebarnet’ i vores fantasi er, det næste barn der fødes, det virkelige barn, som faktisk kommer til verden med sin helt egen vilje, hjerte og karma. Det barn der uundgåeligt også både vil gøre os lykkelige, glade, stolte – og også skuffede, rasende og frustrerede, fordi det aldrig helt kan leve op til vores forventninger.
Det tredje barn der ’fødes’ er når vi vælger at se vores voksende barn med et klart indre syn. Det er vores måde at virkelig se nysgerrigt på hvem vores barn er og hvad det har med sig til verden. Det er et barn der værdsættes for den det er, uanset hvor meget det afviger fra dit idealbillede af hvordan et barn skal være.
Den sværeste fødsel er den tredje vil jeg påstå. At se sine børn for dem de er og ikke for dem vi gerne vil have dem til at blive. Det er en øvelse der udfordres især når de har problemer, eller når de udfordrer ens skyggesider og egne barndomstraumer.
“Der findes ikke vanskelige børn og unge eller umulige forældre. Der findes kun utilstrækkelige relationer og i disse er forældrene endnu almægtige. Så snart de ændrer deres del af samspillet, ændrer også de deres børns adfærd”
~ Jesper Juul
Hvad er det, der bliver vores røgslør?
Jeg har erfaret at vi har 8 typer røgslør der dækker for vores bevidsthed, når det gælder at se vores børn for dem de er.
Især når vores børn har det svært og har problemer i deres liv, føler vi os som en fiasko som forældre.
Det kan føles så svært at rumme, og holde ud at se på, så vi forsøger at dække det vi ser med et røgslør. Det giver os nogle midlertidige ’fordele’ fordi vi i øjeblikket ikke mærker det, der gør ondt i os som forældre – og i vores barn.
Vores røgslør har konsekvenser for vores børn og samspil, og giver os ikke den dybe læring, vi ellers har brug for mellem os og vores børn, for at udvikle os sammen, og støtte og hjælpe vores børn igennem svære ting.
Gennem indsigt i dig selv og en større og klarere bevidsthed, har du en mulighed for at ændre på både din egen væren, gøre tingene på andre måder end du plejer, og derved forandre din oplevelse af din egen fortid og skabe nye mønstre for dig og dit barn i fremtiden.
8 typer røgslør, der gør det svært at se dit barn klart
- Vi bruger benægtelse til at undgå at skulle føle os som en fiasko
Ved at benægte at der er problemer eller at nedtone de problemer vores barn fortæller at det har, holder vi de svære følelser af frygt, sorg og vrede væk fra os selv. Det bliver en måde at lave røgslør for det der er svært. Men kun for en tid. Konsekvensen er at vi ikke ser vores barn som det er, og vi ikke kan støtte vores barn i det han eller hun har brug for. Vi skal først se klart for at kunne tage de rette skridt imod løsningerne på de problemer vi har. Når børn ofte møder benægtelse af deres problemer, vil de pakke sig selv sammen og enten finde andre at gå til, eller resignere når de har problemer og ikke bede om hjælp.
Alternativet til benægtelse kan være, at se på hvad det er der trigger dig som forældre. Hvad er skyggesiden du ikke vil se på ? Hvad minder dit barns problem dig om i dit eget liv, som du instinktivt forsøger at benægte?
- Vi bebrejder os selv
Dette røgslør er lidt tricky, fordi vi imens vi bebrejder os selv, får en oplevelse af at tage ansvar på os. Det kan føles ansvarligt når vi erkender skyld og gør os selv forkerte, i stedet for barnet eller andre. Men der er forskel på ansvar og skyld.
Vi ved hvorfor barnet har problemer = det er vores skyld. Men konsekvensen er at vi bliver lammet af selvkritik og skyldfølelse og derved kan vi ikke samtidig være der for vores barn. (og få nu ikke skyldfølelse over det også) Det bliver en ond cirkel for os, fordi skyldfølelsen der følger med selvbebrejdelserne, giver os endnu flere negative tanker. Og hele den onde cirkel fjerner hverken vores barns eller vores egne problemer. Tværtimod.. for imens du slår dig selv i hovedet, kan du ikke flytte dig og udvikle dig.
Alternativet kan være flere ting: Først at se at du ikke er den eneste årsag til dit barns problemer. Arbejd med dig selv med at slippe dine ”hvis bare jeg havde gjort”- tanker når de opstår. Tal med dine venner om det, så du får spejlet dine tanker, men vælg venner der kan give dig modspil på det du siger. Lær at skille faktuelle oplevelser ad med de fortællinger du skaber indeni. Der er stor forskel på det der sker i dit liv og det du fortolker det som.
- Vi bebrejder andre
Det typiske i dette røgslør er at vi for eksempel bebrejder skolen, lærerne, manden/konen eller eksmanden/ekskonen for vores barns problemer. Vi har set os sure på, at det må udelukkende være de andre, der har skylden og derved fritager vi os selv og vores barn at mærke egne skyldfølelser. Problemet i det er, at vi heller ikke her lærer hvad vi selv kan gøre for at forandre tingene. Det ser vi ikke imens vi peger fingre af de andre. Læg mærke til om du i virkeligheden under din bebrejdelse også gør dig selv forkert.
Alternativet her kan være at få mere indsigt i hvordan dit barn påvirkes af alle de voksne det omgås dagligt. Det er ikke sort-hvidt når vores barn har problemer. Og ikke nogens skyld eller ansvar ene og alene. Vær nysgerrig på hvordan du som forælder påvirker dit barn i den svære tid, det gennemlever. Brug det du lærer gennem din nysgerrighed til at udvikle din væren med dit barn. Det er på mange måder mere befriende og inspirerende end selve bebrejdelsen af ’de andre’, fordi du i stedet for frustrationer, får mulighed for udvikling og mere positive oplevelser, af også at være medvirkende til løsningen af dit barns problemer.
- Vi bebrejder vores barn
Når vores barn har problemer bliver vi naturligvis kede af det, frustrerede eller vrede over at se vores barn have det svært. Kan vi ikke holde de svære følelser, vi mærker ud, ender de med at komme ud af os som bebrejdelser af vores barn. Men det røgslør vi skaber foran vores barns smerte giver paradoksalt nok mere smerte til vores barn idet at vi bebrejder dem. ”Hvorfor gjorde du nu også x” ”Du kunne da have tænkt dig om så ville du ikke have det problem”, ”det er du da selv skyld i når du er som du er” osv. kan være nogle af de bebrejdende vendinger vi bruger.
Alternativet her kan i stedet være at lære at sætte ord på, hvad det gør ved dig at høre om dit barns problemer. Sig hvad du føler indeni dig, når du hører på dit barn. Lær at trække vejret dybere, når du lytter til de svære ting dit barn fortæller, så du rummer din egen indre tilstand i stedet for at være reaktiv. ”Jeg bliver ked af at høre hvordan det var for dig” ”Jeg bliver vred på dine vegne”, ”Jeg bliver frustreret over at høre hvor svært det er for dig for tiden”. Dit barn har godt af at mærke hvad der sker indeni dig, og lærer samtidig også at sætte ord på sine egne følelser.
- Vi tager afstand
Når vi ikke ved hvordan vi skal tackle vores barns problem, kan vi på grund af magtesløsheden trække os og tage afstand. Nogle tager afstand, fordi de ved at de ellers vil gøre mere skade end gavn for deres barn. Fx blive for vrede over det ens barn fortæller. Det at tage afstand kan være meget usynligt for en, og kræver at du fjerner røgsløret for at se. Nogle tager fx afstand ved at blive aktiv med andre ting, end at lytte til barnets problemer, nogle arbejder mere i tider hvor barnet har problemer for at undgå at mærke, hvor svært det føles, når de er tæt på barnets humør.
”Så kan du da også bare klare det selv” = jeg kan ikke finde ud af at hjælpe dig og føler fiasko, så det føles lettere at trække sig” siger man egentlig.
Alternativet kan være ligesom med de andre røgslør at se indad og bliv klogere. Spørg dig selv hvornår du sidst havde en nærværende samtale med dit barn. Observer u-dømmende din adfærd, næste gang du hører om eller taler med dit barn om dets problemer.
- Vi bliver hyperaktive
Den hyperaktive adfærd bliver et røgslør for at mærke sine følelser. Det at vi bliver så løsningsfokuserede som forældre er ofte, fordi vi ønsker os væk fra det svære. Er der tempo på os og vores handlinger og råd er der god grund til at stoppe op og undersøge hvad der sker indeni dig. Vi speeder tempoet op og kan faktisk gøre vores barns problem endnu større, fordi vores handlekraft og iver for at fjerne det svære, giver vores barn følelsen af at nu må da der virkelig være noget galt med det.
Alternativet kan her være at lære at skrue ned for dit tempo og lære at trække vejret dybere, imens du taler med dit barn om svære ting. Og se indad i dig selv efter at blive klogere på hvad du forsøger at fjerne med din hyperaktive løsningsfokuserede væremåde. Hvad er det du ikke vil mærke? Lær at mærke dine følelser uden at blive bange for det du mærker. Husk at alle følelser er okay og en del af hele dig.
- Vi bliver overbekymrede
Når vi bliver overbekymrede bliver det også et røgslør for at se og høre vores barns problemer helt klart. Vores bekymring tager magten og vores barn kan få følelsen af, at udover have et problem, nu også har skabt et for dig. Vores bekymring som forældre ses ofte som et udtryk for kærlighed. Og ja det er det også dybest set. Men en misforstået og forvrænget form for kærlighed, for resultatet af den kærlige intention er ikke at vores barn føler sig mere elsket. Konsekvensen ved at være overbekymrede er at vi fratager vores barn muligheden for at have styrke til at tage de udfordringer op det oplever.
Alternativet her kan være at tænke problemet igennem og afgøre i hvor høj grad din bekymring er sin styrke værdig. Og skelne hvad der er fremtidsfrygt: ”Hvad nu hvis”-tanker og hvad der reelt og sandsynligt kan ske. Har du mange bekymringer er mentaltræning som fx meditation en god træning af dit bekymrede sind, så det kan falde til ro. At komme mere ned i kroppen gennem yoga og mindfulness kan også være rigtig godt for at slippe bekymringer. De bor nemlig kun i hovedet og ikke i kroppen.
- Vi bliver overbeskyttende
Nogle forældre har et ekstra stort behov for tryghed, sikkerhed og derved have kontrol med de ting, deres barn og teenager gør. Så (over)beskytter man sit barn, fra alt usikkert man forudser kan have ubehagelige konsekvenser, og disse konsekvenser ser man i mange ting. Kigger man dybere tilbage i den voksnes liv og den voksnes barndom, findes der ofte flere ’gode grunde’ til at have udviklet sig et over-tryghedsbehov og den stærke tendens til megen bekymring.
Overbeskyttelsen bliver et røgslør, for at i virkeligheden beskytte sig selv for at mærke gamle svære følelser.
Alternativet her kan derfor være at spørge sig selv: ”Hvad er det jeg beskytter mig selv for, når jeg gør som jeg gør” Hvilke følelser beskytter jeg mig selv for at mærke”. Og så udvikle mere tryghed ved de følelser du som voksen mærker. Husk at de gamle følelser du havde som barn ikke behøver at være lige så ’store og overvældende’ at føle nu, når du er voksen. Du har jo lært og erfaret en del siden dengang.
Dit mod på udvikling og vanebrud, opleves som ren kærlighed for dit barn
Det er svært nok i forvejen, når vi får vores fortid med ind i vores forsøg på, at se vores barn klart. Imens de reaktionsmønstre jeg har skrevet om i dette blogindlæg her, jo egentlig forværrer de problemer, som i første omgang voldte os problemer. Det er jo ikke det vi ønsker eller er vores intention. Overhovedet. At når vores barn har det svært og vi så også får det svært med os selv, er der nu dobbelt op på problemer.
Men alt i vores relation til vores barn, giver mulighed for ny udvikling. Hvis du tør se indad på de reaktioner du får, når dit barn har det svært, kan du lære af det der sker. Og så kan du og dit barn vokse til det dobbelte sammen.
Det er en livslang rejse at se sig selv i klarere lys. Vi bliver jo heldigvis klogere med alderen 🙂
Du oplever nok ligesom jeg at den 3. Fødsel af dit barn, hvor du ser hvem det virkelig er, sker mange gange i dets opvækst. I alle dets udviklingssteps hvor det forandrer sig med kvantespring, ser vi hver gang nye sider af vores barn.
Hvad kan du gøre?
Tænd for din nysgerrighed på opdagelsesrejsen og se om du kan opdage nye ting ved dit barn, som du ikke før har lagt mærke til.
I praksis af mindfulness og nærvær taler vi om at se med Beginners Mind og Ikke-dømmen. Det kan være en kærlig hjælp til at stoppe op i dit liv – især hvis du er travl – og se på dit barn med begynder sind og øjne.
Hvad ser du som du ikke har lagt mærke til før?
Hvilken udvikling er dit barn i gang med?
Hvad er han / hun i gang med at lære?
Hvilke af de 8 røgslør kan du genkende dig selv i?
Hvilken vane-adfærd ønsker du at ændre, som vil hjælpe dig med at se dit barn mere klart?
Hvilken intention og formål kunne du sætte for dig selv ifht dig og dit barns relation? Gerne et større formål der rækker ud i fremtiden.
Når alt kommer til alt er forbindelsen til vores barn det vigtigste – for at de mærker sig elsket og for at vi kan præge dem ligeværdigt med vores værdier og egen adfærd.
Jeg ønsker dig god fornøjelse med din relation med din teenager
/ Pia Beck, Hverdagens Helte
SE VORES ONLINESHOP HER MED GUIDES, E-BØGER OG LYDGUIDES TIL UNGE OG FORÆLDRE [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://hverdagens-helte-shop.selz.com/”]SE MERE HER >>[/button]
Læs flere af vores blogindlæg og artikler [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://www.hverdagenshelte.com/hverdagenshelte-blog/”] HER >>[/button]
Se vores kalender for næste foredrag, kurser og events [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://www.hverdagenshelte.com/#section-5858″] HER >>[/button]
Læs om vores samtaler der forandrer – for familien, for dig som forælder eller for jeres teenager [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://www.hverdagenshelte.com/samtaler/”] LÆS HER >>[/button]
Modtag vores nyhedsbrev med guides og artikler for forældre og fagfolk, og nyheder fra os om events mm. [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://hverdagenshelte.us1.list-manage.com/subscribe?u=7b5a37f7c8be51f41b80358e1&id=44f81c92b8″] HER >>[/button]
