Skal børn og unge lære at sige undskyld? Og er ordet ‘undskyld’ ofte bare et ord der siges for at behage modtageren? Og er det måske okay?.. at ordet er for at behage modtageren og genskabe kontakten i relationen igen?
Ordet undskyld kommer af at ‘fritages for skyld’
Jeg tænker at hvis børn og unge skal lære at undskylde, skal det hænge sammen med læringen af at mærke hvad ordet betyder. Så følelsen af undskyldningen giver plads til nyt. Og ikke som en skamfuld undskyldning og følelsen af at være meget forkert. Mere som en slags tilgivelse og det at give slip på det der skete – for begge parter. En god undskyldning er når begge parter føles hele bagefter, og måske endda begge har lært noget.
Forældre til teenagere kommer ofte i situationer hvor de voksne kræver undskyldninger af deres store barn, pga en eller anden adfærd eller handling der ikke er acceptabel. Dem er der jo ofte flere af i den aldersgruppe på grund af den rivende udvikling de er i, og de mange ting der sker både indeni dem og udenom dem (læs også blogindlægget ‘Hvorfor er min teenager uansvarlig og ufølsom?’ )
Og som ung kan man hurtigt komme i gæld på den konto, så man hele tiden er den der laver noget, der skal undskyldes og det er en dårlig spiral at komme i. Det er mere værdifuldt for den unges personlige udvikling og selvværd, at lære hvordan man tackler situationer som man har fejlet i, og stadig bevare sit selvværd og forståelsen af at være menneske. Ikke bare et godt menneske – men et helt menneske. Det gør blandt andet også at man gør færre handlinger, der går udover andre og sig selv, fordi man også udvikler empati.
Siger du selv undskyld til dit barn?
Hvis børn og unge skal lære den heling en ‘oprydning’ i en relation eller en undskyldning kan give, skal det starte hos os voksne. Når vi som forældre går forrest, uden stolthed og æres/magtfølelse og viser dem hvordan, bliver det en helt naturlig integreret del af deres personlighed og værdier.
At sige undskyld fordi du måske har skældt ud og givet skyld, på grund af du selv var stresset. At sige undskyld for dine overreaktioner, eller at sige undskyld fordi du ikke var nærværende, da dit barn havde brug for dig osv… skal dog ikke være en handling du kun gør for at du selv får det bedre…
Husk at inddrag dit barn i din undskyldning og spørg fx.: ‘Er der noget du gerne vil have jeg tænker over eller øver mig på en anden gang’? eller: ‘Hvordan var det for dig, da jeg gjorde x’? ‘Hvordan kan jeg gøre det godt igen ‘?
Buk ikke hovedet og skam dig selv, men stå ved det og anerkend dig selv for at være menneske. Det lærer dit barn at alle kan fejle, og stadig have selvværdet intakt, men samtidig også at det er en helenede rar ting at få ryddet op imellem hinanden… som vil give dem de helt gode værdifulde ting til deres egne relationer og parforhold senere i livet
De bedste hilsner
Pia Beck
Læs flere af vores blogindlæg og artikler HER >>
Se vores kalender for næste foredrag, kurser og events HER >>
Modtag vores nyhedsbrev med nyheder om guides og artikler for forældre og fagfolk HER >>
