KNYT & LYT

– kommuniker så det styrker relationen til din teenager

Foredrag for forældre til teenagere og store børn

Dette foredrag kan også bookes til jeres skole, institution, forening mv. og afholdes som foredrag på ca. 1,5 – 2 timer eller som hel-  eller halvdags workshop

 

[one_half]Foredraget Knyt og Lyt handler om at møde børn og unge i øjenhøjde og kommunikere og lytte, så de føler sig hørt, set og anerkendt. Og samtidig på en måde så du som forælder, bliver hørt gennem tydelig og kærlig kommunikation.

Det handler også om hvordan du som forælder kan se bagved dit barns adfærd, forstå og handle derudfra og komme udover konflikter, afstand og modstand mellem dig og dit barn. For i stedet at bevare forbindelsen med din teenager, så du kan bidrage og give dine værdier videre.

[/one_half] [round_image][/round_image]

 

Du forstår mig ikke

Som forælder virker det naturligt give vores børn vores sandhed og hvordan vi forstår vores virkelighed. Men vi har ofte en intention om at de skal overtage vores sandhed eller syn på sagen. Vi glemmer i forsøget, at vores barn selv skal lære hvad det mener og oplever ud fra dets egne fornemmelser og erfaringer – dårlige som gode. Vi forsøger at oplyse dem, undervise dem og give dem mere fakta eller viden og tror at så løser tingene sig nok. Men det er ikke tilstrækkelig kommunikation for at børn føler sig hørt, set og anerkendt. Og derfor afviser de os voksne eller føler vi ikke forstår eller hører hvad de faktisk siger.

Jeg synes du skal gøre…

Sætninger de unge kan trigge på kan fx være:
”Du skal da bare…”
”Det skal nok gå over, du skal bare gøre …”
” Da jeg var i din alder gjorde jeg…”
”Hvorfor gør du ikke…”
”Nu skal du høre hvad du skal gøre…”
”Hvorfor gjorde du det…”

 

Det har konsekvenser for relationen til vores barn, når vi bliver for rådgivende, løsningsfokuserede og fixende, så det ikke lærer at finde svarene i sig selv. Og når vi vil løse det der er svært (og helst hurtigt) får vores barn en oplevelse af, at de følelser det har, når vi forsøger at pletfjerne det svære, ikke må være der.
Børn og unge kan få opfattelsen af at de helst skal være glade og lykkelige, og at de er forkerte, hvis de ikke ’kan finde ud af’ at være glade. Svære ting og følelser der sker igennem for eksempel puberteten, vil vores store barn så prøve at fjerne, gemme væk, og derved ikke selv lære at give slip på.

 

Knyt og lyt

Selv råd der er meget overbevisende, er ikke altid nemme at følge, hvis de medfører besværligheder for en, eller minder en om det der er så svært at udføre.
Paradokset ligger i at jo mere vi ønsker råd og vejledning, jo mindre synes vi om de råd vi får, fordi vores behov for dem er konsekvensen af, at vi står over for et problem, som vi inderst inde føler vi burde være i stand til selv at klare! Vi er også ofte ude af stand til at følge råd vi får af andre på den ellers tiltænkte måde. Det kender du måske som voksen. Og sådan har børn og unge det også når vi forsøger ganske velmenende og med kærlighed at hjælpe med vores råd

Dette foredrag handler om hvordan du som forælder (eller fagperson) kan stoppe op. Knytte og lytte mere ☺ samt trække i håndbremsen og i stedet for at svare med din forældrebåndoptager, stille åbne bevidste spørgsmål, der udvikler dit barns refleksions evne, selvfølelse og evnen til at mærke efter.

 

Om foredragsholder

Pia Beck er familieekspert og ildsjæl for unge mennesker. Hun er uddannet familieterapeut, kognitiv mastercoach og er stifter af virksomheden Hverdagens Helte, hvor hun siden 2005 har afholdt familie- og teenagecoaching, uddannet fagfolk i teenagecoaching og undervist på hendes kursus Teenpower, der er en udviklingsproces for teenagere.

Hun har skrevet bogen ”Teenpower- skab et teenageliv du drømmer om” er medforfatter til bogen ”Tweens”, samt medforfatter i den politiske antologi: ”Hold kæft og svar igen” om unge og ansvar.

Pia har 16 års erfaring med udsatte børn og unge både som voksenpædagogisk formidler med undervisning på børnehjem, i sit frivillige arbejde på Børns Vilkår hvor hun har været børne- og forældre rådgiver i 5 år samt i sit felt som ungdomscoach og familieterapeut, hvor hun møder tidens familier og børn og unge i deres daglige udfordringer og støtter dem i udvikle empati, åbne deres hjerter og ændre mønstre i deres liv sammen.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER:
* * * * * * * * * * * * * * * * * *

DATO
Ny dato kommer snart

TID
Kl. 18.30 – 21.00

PRIS
Pr. person : afhænger af foredragets varighed mm.

STED
Næste foredragssted skrives her

Skriv til os for mere info [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”https://www.hverdagenshelte.com/kontakt/”]KONTAKT OS>>[/button]